Data skal stille danske singlestjerner stærkere mod storprofiler

december 5, 2020 06:00 Skrevet af

Frem mod OL skærper den danske landstrænerstab indsatsen med video- og dataanalyse af specifikke levitra in der schweiz modstandere. – Når vi arbejder tæt på det maksimale af vores mulige ydeevne fysisk, mentalt very cheap viagra og taktisk, så skal vi kunne blive ved med at finde løsninger, siger cheflandstræner.

 

Du levitra in der schweiz kender dem fra de sociale medier. Fra dine apps på telefonen, fra påfaldende reklamer og måske fra dit løbeur, hvis du har sådan et.

Dataene.

De digitale spor af information, som vi efterlader os, nærmest så snart vi pfizer viagra cheap tænker på moderne teknologi, og som kan være lige dele skræmmende og hjælpsomme.

Data best online generic levitra er på alles læber, og i elitesport er det ingen undtagelse. Faktisk har man længe anvendt data på såvel amatør- og professionelt plan – til at forbedre sig, blive klogere og ikke mindst med henblik på at vinde.

Det være sig i form af blandt andet pulsmåling til intervaltræning, løbeure for at få det maksimale udbytte af sin træning very cheap viagra og videooptagelser af kampe til evaluering, optimering og taktik.

På det Nationale Elite Træningscenter i Brøndby har sidstnævnte længe været en fast del af indsatsen med at udvikle de danske landsholdsspillere og bide skeer med de skarpeste bisser i badmintonbranchen.

Nu arbejder landstrænerteamet til gengæld på at tage videoanalysen til nye højder og få implementeret et ekstra stykke apparat i værktøjskassen.

Og hvorfor nu det?

– For vi er i nogle tilfælde tæt på at være dér, hvor den menneskelige krop er pfizer viagra cheap en begrænsende faktor. Når man allerede befinder sig best online generic levitra på eller nær den fysiske grænse, så kan man ikke bare træne meget hårdere og løbe enhver modstander ned. Derfor er ”kodeknækning” et af de greb, vi forsøger at tage i brug, fortæller den danske cheflandstræner, Kenneth Jonassen.

Læs også: Podcast: Lillerød Grand Prix – årets sidste turnering

Mere specifikt har navnlig landstræner Jakob Høi, Team Danmark-præstationsanalytiker Christian Kejser og tidligere præstationsanalytiker i Badminton Danmark Jeppe Ludvigsen oparbejdet en ”databank” med statistik af danske og udenlandske topspillere. Med fagtermer gennem det, der kaldes performance analyse – eller præstationsanalyse, om man vil. I badmintonsammenhæng kan det kondenseret karakteriseres som udvidet videoanalyse.

Det handler om at bryde spillet ned, beskrive deleelementer som for eksempel de afgørende slag, hvad der leder op til en afgørelse i en duel og hvilken type duel, der er tale om. Ud af de beskrivelser – og den statistik – kan man sidenhen skabe en form for mening, som kan bære på vigtige nuancer og perspektiver, forklarer Jonassen.

– Som træner har jeg en viden og en tro på, hvordan en af vores herresingler skal spille eller udføre sin gameplan mod en specifik modstander for at kunne slå ham. Gennem performance analysen kan dén mavefornemmelse og erfaring, som jeg sidder med, udfordres og underbygges med video og med statistik. Det er viden, vi både skal bruge i kampsituationer og efterfølgende til at blive betydeligt bedre hjemme på træningsbanen. Derfor er det også noget, vi har valgt at fortsætte en investering i, siger Kenneth Jonassen.

Læs også: Kenneth Jonassen nomineret til stor pris til SPORT 2020

Når Kenneth Jonassen omtaler metoden som ’en investering’, skyldes det blandt andet, at de talrige timers dataindsamling udmunder i et forhåbentligt afkast – et mål, der er centreret om fem farverige ringe.

– Det, vi i øjeblikket arbejder frem mod, er at have en konkurrencefordel til OL mod specifikke top 10-modstandere. For nuværende er det i herresinglekategorien, at vi på papiret er mest konkurrencedygtige, og derfor har vi i det sportslige ledelsesteam besluttet, at det er i den kategori, prioriteten er højest, siger Kenneth Jonassen.

Sagt på en anden måde er det i de bedste danske herresinglers kurv, der lægges flest æg, og det er analysen af de største andrikker i andedammen, der angribes.

Det gælder ikke mindst den forsvarende verdensmester Kento Momota. Bare én gang siden 2014 har han måttet lide et nederlag til en dansk herresingle. Den japanske verdensetter er sagt på godt dansk en vaskeægte hovedpine. Selv om performance analysen nok ikke kan være den fuldkomne kur på Momota-pine, kan den måske fungere lindrende.

– Når vi arbejder tæt på det maksimale af vores mulige ydeevne fysisk, mentalt og taktisk, så skal vi kunne blive ved med at finde løsninger. Og hvis de bliver rigtig svære at se, så er det vigtigt at kunne italesætte dem. Derfor tror jeg på, at når der en gang kommer nok data, så skal man bruge dem. Ikke ukritisk. Men når vi for eksempel ser en klar tendens hos Momota, der går på, at han fra round-the-head-siden slår op mod 9 ud af 10 af sine nedadgående slag i lige baner, hvor dækker man så? spørger Jonassen retorisk, inden han fremhæver et essentielt forbehold.

– Den viden skal kunne bruges imod ham, men det skal ikke forstås på den måde, at man slår ham, bare man stiller sig dérhen. Så spiller han bare bolden et andet sted hen. Vi må aldrig lægge hele vores identitet over i dataene. De kan aldrig stå alene. Men jeg mener, at vi med forbehold skal turde stole på dem og absolut turde at se dum ud, i al fald én til to gange, lyder det.

Læs også: Talentcentertræner på inspirationsbesøg: – Man kan godt forestille sig, at tingene kører på umenneskeligt højt niveau

Tal er imidlertid ikke det eneste, performance analysen kan bidrage med. For at blive klogere på, hvad den ellers kan, er Benjamin Jensen en fornuftig mand at bede om svar.

Han har en kandidatgrad i Idræt fra Københavns Universitet og har blandt andet læst præstationsanalyse i Australien, hvor man er langt fremme på området. Efterfølgende har han arbejdet i Brøndby IF, i Dansk Håndbold Forbund, og siden oktober har han haft en fast rolle i dataindsamlingen af danske og visse udenlandske badmintonspillere.

Når den 30-årige performance analytiker tærsker time efter time af videomateriale igennem arbejder han konkret ud fra en definitionsmodel, der i høj grad er udviklet af og formet efter landstræner Jakob Høis hoved. Hen over de seneste par år har han sammen med tidligere performance analytiker i Badminton Danmark Jeppe Ludvigsen og performance analytiker i Team Danmark Christian Kejser udarbejdet en model for, hvordan man kan dele en kamp op i faser og beskrive disse faser ud fra bestemte karakteristika.

På den måde har de skabt et fælles fodfæste og fundament for, hvordan de anvendelig data, der i sidste ende kan drages konklusioner af.

– På den måde kan vi løbende begynde at beskrive, hvor det for eksempel er, at Viktor Axelsen specifikt adskiller sig fra specifikke modstandere, siger Benjamin Jensen.

Hvor vinder Axelsen pointene mod for eksempel Kento Momota, og hvor taber han dem? Det er nogle af de spørgsmål, som Benjamin Jensen håber på at kunne være med til at besvare.

– Vi har en idé om, at jo mere og jo bedre viden, trænerne har, desto bedre beslutninger træffer de på træningsbanen og i kamp. Det her er et greb til at få mere og bedre viden. Min rolle består i høj grad af at fortsat at udvide den databank, der indtil nu er oparbejdet af navnlig Jakob Høi, Christian Kejser og Jeppe Ludvigsen, og være med til at skabe mening af al den data, vi har på de bedste spillere i verden, særligt de bedste herresingler, siger Benjamin Jensen og uddyber.

– De informationer, jeg tilskriver de kampe, jeg laver videoanalyse på, kan vi lægge forskellige snit på og for eksempel lave en kamprapport ud af. På baggrund af den rapport kan vi så lave et ’scouting sheet’, fortæller Benjamin Jensen.

Et scouting sheet kan kort beskrives som et head to head-ark med statistiske fakta og konklusioner om, hvem der for eksempel vinder flest point, hvis spillet bliver på én specifik måde frem for en anden. Det kan skærpe blikket.

Første gang, cheflandstræner Kenneth Jonassen tog et scouting sheet i brug, var ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR i oktober. Det gjorde han både til Victor Svendsens kamp mod Chou Tien Chen og i Kenta Nishimotos opgør med henholdsvis Hans-Kristian Vittinghus og Rasmus Gemke.

Læs også: Corona-inspiration: – Træneren udfører et kæmpe stykke arbejde

Den nyansatte performance analytiker understreger da også, at de endnu befinder sig i den spæde fase af arbejdet med performance analyse.

– Vi skal stadig udvikle modellen, vi arbejder ud fra og hele tiden blive klogere. Det her er et nyt felt, hvor vi hele til suger viden til os ud fra en stor respekt for, at det altid er spillerens og trænerens oplevelse, der er det vigtigste, siger Benjamin Jensen.

Både han og cheflandstræneren betoner desuden, at brugen af scouting sheets såvel som brugen af al anden viden, som video- og performance analysen afstedkommer, skal tages med et gran salt.

– Den viden, dataene giver os, vinder intet i sig selv. Den kan ikke stå alene, men skal bæres sammen med et spil, konstaterer Jonassen.

– For mig handler det om at få en klarere retning på, hvilke specifikke områder vi skal arbejde på, blive klogere på og træne mod. Det er et supplement til vores arbejde med spillerne.

Om supplementet kan tilføre de ekstra få procenter, som ofte er dem, der er tungen på vægtskålen i verdensklassekamp, vil tiden måske vise. Spændende bliver det i al fald at følge de danske singlers opgør mod blandt andre Kento Momota i det nye år – og måske særligt deres dækning af hans round-the-head-slag.

Læs også: Fem gode spil til decembertræningen



Tags: , , , , ,
Kategori: , , , ,